Spring til indhold

Udenrigsminister Anders Samuelsen besøger Færøerne

12.06.2017  10:05
Udenrigsminister Anders Samuelsen besøger den 12. juni Færøerne, hvor han mødes med landsstyremanden for udenrigs- og erhvervsanliggender, Poul Michelsen, for at drøfte aktuelle udenrigspolitiske sager.

Udover mødet med Poul Michelsen, er der planlagt et møde med Lagtingets Udlandsudvalg, hvor udenrigsministeren vil orientere om de væsentligste udenrigspolitiske emner og drøfte disse med udvalget.

Besøget på Færøerne er et fast element i samarbejdet mellem de danske og færøske myndigheder. Dette er anden gang Anders Samuelsen besøger Færøerne, siden han tiltrådte som udenrigsminister i november 2016. Udenrigsministeren og landsstyremanden deltog endvidere den 10. – 11. maj sammen i Arktisk Råds ministermøde i Fairbanks, Alaska.