Spring til indhold

Verdenshandel med varer i Juni 2019

26.08.2019  11:33
Global varehandel faldt 1,4 pct. i juni 2019. Årsstigningstakten faldt til 1,3 pct.

I faste priser faldt den globale varehandel 1,4 pct. i juni i forhold til maj, viser den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra CPB World Trade Monitor . Årsstigningstakten, dvs. væksten de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, faldt til 1,3 pct. hvilket er markant lavere end gennemsnitsvæksten for 2001-2018, som var 3,6 pct. målt i faste priser.

Tilbagegangen i verdenshandelen i juni i forhold til maj skyldes især fald i USA’s, Emerging Asias og Latinamerikas eksport og import. Også Japans import faldt i juni, men er dog øget de seneste tre måneder i forhold til tre måneder forud. På årsbasis kan den lavere vækst i den globale varehandel især henføres til en lavere vækst i Kinas udenrigshandel, mens væksten i USA’s udenrigshandel i de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud har været 0,4 procentpoint højere end den gennemsnitlige vækst fra 2002-2018.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheføkonom Jacob Warburg på tlf. 33921214/25267569 eller jacwar@um.dk

Hent hele rapporten for at se tabeller og illustrationer her.