Gå til indhold

Formål og historisk oversigt

Europarådet var det første resultat af de europæiske samlingsbestræbelser efter anden verdenskrig.

Den 5. maj 1949 underskrev 10 lande, heriblandt Danmark, den grundlæggende traktat i London. Året efter vedtoges Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, et enestående beskyttelsessystem, der i sidste ende gennem klage til Menneskerettighedsdomstolen skal sikre den enkelte borger i Europarådets medlemsstater mod, at hans eller hendes menneskerettigheder bliver krænket.

Ifølge statutten fra 1949 er Europarådets formål, "at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer  med henblik på at sikre og virkeliggøre de idealer og principper, der er deres fælles arvelod og at begunstige deres økonomiske og sociale udvikling". Politiske udviklinger i de følgende år medførte dog, at samarbejdet, hverken geografisk eller indholdsmæssigt fik den bredde, som det oprindelig var tiltænkt. Den kolde krig bevirkede, at Europarådet forblev en vestlig samarbejdsorganisation. Samtidig betød den dynamiske udvikling af EF (senere EU), at tyngdepunktet på mange områder kom til at ligge der og ikke i Europarådet.
 
Med murens fald i 1989 fik de tidligere kommunistiske lande i Central- og Østeuropa mulighed for frit at bestemme, hvem de ville samarbejde med. Europarådet med dets klare profil med hensyn til demokrati, retssamfund og respekt for menneskerettigheder blev deres første valg. I løbet af 15 år fordoblede organisationen sin medlemskreds til i dag 46 lande. Medlemskabet betød en velkommen hjælp til stabilisering af de nye demokratier. Men samtidig også en stor udfordring for Europarådet, der måtte afsætte store ressourcer til at hjælpe de nye medlemmer med at leve op til de forpligtelser, de havde skrevet under på. For mange af disse lande blev Europarådet på denne måde også en genvej til EU. Nyeste medlem er Montenegro, som blev optaget ved den 117. ministerielle session i maj 2007.
 
Mange har svært ved at skelne mellem Europarådet og EU. Og det må indrømmes, at flere forhold bidrager til forvirringen: Europarådet (Council of Europe) er let at forveksle med EU's øverste retningsgivende organ Det Europæiske Råd (European Council). Endvidere opererer begge organisationer i Strasbourg, hvor Europarådet har sit hovedsæde, men som samtidig også er sæde for Europaparlamentet, der er en af EU's institutioner. Endelig benytter begge organisationer det samme flag, det kendte blå flag med 12 gule stjerner og den samme hymne, slutsatsen fra Beethovens niende symfoni.
 
Europarådet og EU, der ganske vist bygger på de samme grundlæggende værdier, er imidlertid to selvstændige organisationer med hver sin medlemskreds og hver sine spilleregler. Når det er sagt, skal det tilføjes, at de selvfølgelig arbejder sammen på en række områder. Hertil bidrager også, at alle EU's 27 medlemsstater samtidig er medlemmer af Europarådet. Det er i dag en hovedopgave for Europarådet, at undgå at der dannes nye skillelinjer i Europa, f.eks. mellem de lande, der er medlemmer af EU, og de, der ikke er det.