Gå til indhold

Brevstem i Strasbourg til Folketingsvalget

Tirsdag den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Vælgere kan stemme på Danmarks Faste Repræsentation ved Europarådet i Strasbourg.

Brevstem i strasbourg til folketingsvalget

Tirsdag den 24. marts 2026 er der valg til Folketinget. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan stemme på en dansk repræsentation.

Alle, der på valgdagen opfylder følgende, har ret til at brevstemme til folketingsvalget:

  • har dansk indfødsret (statsborgerskab),
  • er fyldt 18 år,
  • har fast bopæl i riget og
  • ikke er under værgemål med fuld fratagelse af den retlige handleevne (ikke er umyndig).

Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til folketingsvalget i Danmark. Disse personer har i stedet valgret til folketingsvalgene på Færøerne og i Grønland, hvor der vælges i alt fire medlemmer til Folketinget.

 

Sådan brevstemmer du

Hvis du opholder dig i udlandet og opfylder overstående betingelser, kan du brevstemme på enhver dansk ambassade eller konsulat i det land, hvor du opholder dig. Husk at medbringe gyldig legitimation (pas, kørekort el.lign.).

Stem før den 10. marts for at være sikker på, at din stemme til folketingsvalget når frem i tide.

Du kan brevstemme i Strasbourg på Danmark's Faste Repræsentation ved Europarådet, 20 Avenue de la Paix, hverdage mellem 10.00-15.00 med aftale inden fremmøde. Henvendelsen kan ske via e-mail på [email protected] eller telefon +33 3 8835 6949.

 

Læs mere om valg til Folketinget på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside https://www.valg.im.dk/valg/folketingsvalg.